Royal Arena åbner restauranten – en smule

Nu får både naboer og koncertgæster mulighed for at spise middag i Royal Arena. Restaurant Nohrlund, der tidligere fungerede som cocktailbar, har åbnet for spisning på udvalgte datoer.

Den første officielle aften bliver 28. september i forbindelse med Disturbed-koncerten. Og restauranten vil fortsat kun være åben på udvalgte aftener, hvor der også er koncert i arenaen.

Foto: Royal Arena

“Vi mærker en stigende efterspørgsel efter helhedsoplevelser, hvor man ikke bare kommer for at se en koncert, men har god tid til at få en cocktail og spise en god middag som en naturlig del af aftenen,” udtaler Peter Jurland, Head of Commercial, i en pressemeddelelse fra Royal Arena.

Royal Arena har i de senere år mødt kritik for, at alle lokale i stueplan er lukket af for offentligheden. En kendelse fra Planklagenævnet i april måned pålagde Københavns Kommune at sørge for at lokalplanen for Royal Arena bliver overholdt. Det betyder at der skal være publikumsorienterede aktiviteter i dele af stueetagen.

Vi har spurgt Royal Arena om man ikke overvejer en permanent åbningstid i restauranten, og om der er yderligere åbninger af stuetagen i vente.
Men Royal Arena har blot svaret, at Restaurant Nohrlund indtil videre kommer til at være åben på de dage, hvor der er koncerter og events i arenaen.
“Åbningstiderne varierer i forhold til showet på dagen, og restauranten er åben for både gæster med og uden billet,” skriver Royal Arena. 
Der er også lanceret et nyt tilbud om cocktailbar og lounge i Nohrlund, men kun for koncertgæster.

Restaurant Nohrlund rummer plads til 120 spisende gæster. Bordbooking kan ske via dette link: www.royalarena.dk/restaurant-nohrlund

Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »