Pia Vannacci Elnif tiltrådte 1. juni 2021 som leder af Grundejerforeningssekretariatet. Det er både lang tid – og utrolig kort tid – i forhold til alle de projekter og resultater som sekretariatet har været involveret i.
Pia Vannacci Elnif havde ikke været i sit nye job i mange måneder, før hun blev kastet ud i en problemstilling, som hun godt nok ikke havde regnet med eller prøvet før. En tidligere medarbejder havde igennem flere år begået bedrageri imod de fire grundejerforeninger i Ørestad. Omfattende undersøgelser og detektivarbejde viste i de følgende måneder, at der var blevet svindlet for over tre millioner kroner. I dag er den tidligere medarbejder idømt en straf, og har frivilligt indgået en aftale om tilbagebetaling. Sagen har også medført at der er blevet strammet op på reglerne omkring behandling og godkendelse af fakturaer i sekretariatet. “Det var got nok det hårdeste, jeg har oplevet i hele mit jobliv. Man regner jo aldrig med, at en kollega går rundt og snyder alle. Det er kun noget man hører om fra andre steder. Det er stadig lidt uvirkeligt, at det var os, og det var her, at det foregik,” siger Pia, som er glad for at man nu har kunnet lægge sagen bag sig.
Helt vildt glad for jobbet Pia kom fra en stilling som teamleder for kommunikation og ledelsesrådgivning i Banedanmark. Her arbejdede hun både med drift, udvikling, projekter og kommunikation med borgere. “Jeg søgte videre fordi jeg egentlig syntes at jeg havde været rundt i hele organisationen og lært hvad jeg kunne. Da jeg så stillingsopslaget fra Grundejerforeningssekretariatet, opdagede jeg, at de søgte alle de kompetencer, som jeg selv havde, og jeg fik lyst til at bruge dem i en ny sammenhæng”. Hun er “helt vildt glad” for sit job. “Jeg er faktisk glad for at tage på arbejde hver dag. Der er så mange gange, at jeg må sige til mig selv at “hey, vi har gang i noget godt her, vi gør en forskel”.
Lille og tæt organisation For der er nok at lave i sekretariatet på første sal i KLP-huset på Arne Jacobsens Allé. Her er Pia er leder for syv medarbejdere, fem i grundejerforeningernes sekretariat, og to i Ørestad Vandlaug. Her forvaltes beboernes hårdt tjente penge, nemlig den del af huslejen, som går til grundejerforeningernes drift, vedligehold og udvikling af de fælles områder i Ørestad. Vi taler om alt fra hundelorte og snerydning til vedligehold af søer og kanaler samt udvikling af byrum og parker. Budgetterne er samlet på omkring 50 mio. kroner årligt. Set udefra handler grundejerforeningernes arbejde meget om at nærlæse servitutter og regler, og holde møder om ansvarsfordeling og økonomi. “Der skal virkelig nørdes igennem nogle gange. Men i virkeligheden handler det jo om at skabe nogle gode løsninger, og være støttefunktion og bindeled mellem de frivillige bestyrelsesmedlemmer som har ansvaret og så de borgere, som kommer med forslag og idéer,” siger Pia. To af de nuværendemedarbejdere har Pia været med til at ansætte. De øvrige har været i sekretariatet i flere år. “Det er naturligt, at der er udskiftning, og jeg er glad for, at den ikke er særlig stor. En lille organisation som vores kan være sårbar, men vi prøver at gøre den mere robust og dele erfaring og viden. Derfor forsøger vi også at arbejde tværgående, så alle få indblik i de andres ansvarsområder.”
Jeg tror ikke, at man nogensinde bliver færdig med at udvikle Ørestad. Der er også stadig mange nye ting på tegnebrættet.
Er Ørestad ved at blive voksen? Hvilken retning bevæger Ørestad sig i? spørger vi Pia, og hun tager sig god til før hun svarer: “De fire grundejerforeninger er hvert deres sted på rejsen, men jeg tror at retningen går imod en større modenhed, og en bedre forståelse af, hvor de skal hen. Så måske kan man sige, at Ørestad er ved at blive voksen? Det er jo stadig en ung by, men alligevel er den over tyve nu. Beboerne kan med god ret forvente, at tingene fungerer her i Ørestad. Og jeg synes at grundejerforeningerne er nået langt i forhold til at udvikle deres områder. Her er blevet meget grønt! Samtidig er der en høj standard for drift og vedligehold. Foreningerne vil have at her ser pænt ud”.
De næste store træk “Jeg tror ikke, at man nogensinde bliver færdig med at udvikle Ørestad. Der er også stadig mange nye ting på tegnebrættet. For eksempel skal de store spillesteder i byen forbindes bedre, og de skal gøres mere åbne, gæstfrie og spændende at besøge gennem projektet Byens Scene. Derudover er der også planer om en ny campus mellem Hannemanns Allé og motorvejen. I det hele taget ser jeg, at Ørestad er ved at hænge mere og mere sammen, og at Fælledby og Bellakvarter hjælper med at forbinde City og Nord. Hvis der så på et tidspunkt også kommer en overdækning af motorvejen, vil City, Arenakvarter og Syd rykke tættere sammen..”
Imponeret over bestyrelserne Pia vil gerne slå et slag vor de mange frivillige, som arbejder i beboerforeninger eller sidder i grundejerforeningernes bestyrelser. “Jeg er imponeret over, hvor meget engagement og drive, jer ser i bestyrelserne, som alle arbejder frivilligt for fællesskabet. Det er svært at gøre alle tilfredse, og jeg har kæmpe respekt for bestyrelserne, der træffer beslutninger og balancerer mange forskellige hensyn, selv om det ikke altid er nemt. De skal afveje folks forventninger og krav og prioriterer med øje for både helheden, økonomien, regler og meget mere.”
Hvordan definerer man byliv? Folk mener noget meget forskelligt, når de skal svare konkret. Er det flere caféer, loppemarkeder eller gadeteater? Noget har grundejerforeningerne ikke rigtig har indflydelse på, mens de kan gøre noget ved andre ting.
For eksempel oplever nogle i Ørestad at der bliver kørt for stærkt på vejene. Sekretariatet har været med til at få lavet fartmålinger og trafiktællinger, og selvom der nogle gange bliver kørt for stærkt, er der ikke et generelt problem i hele bydelen. “Derfor kan folks oplevelse jo godt være legitim, og de kan mene, at der skal gøres noget alligevel. Grundejerforeningerne skal så vurdere, om den vil afsætte penge til vejbump og undersøge, og om kommunen vil tillade det. Samtidig skal udgiften prioriteres i forhold til mange andre ønsker og behov. For eksempel legepladser, hundegårde eller fortove. Det er hele tiden en afvejning.”
Hvad er byliv? En anden diskussion, som virkelig syder i Ørestad i disse år er behovet for mere byliv. “Igen: Hvordan definerer man byliv? Folk mener noget meget forskelligt, når de skal svare konkret. Er det flere caféer, loppemarkeder eller gadeteater? Noget har grundejerforeningerne ikke rigtig har indflydelse på, mens de kan gøre noget ved andre ting.” “Men bestyrelserne vil gerne understøtte bylivet og skabe rammerne for det, samtidig med at de drøfter, hvad der menes med ønskerne om byliv. Der er rigtig mange aspekter i spørgsmålet.”
