Så runder vi sommeren af med en varm og tør periode – og så venter september med høje himle og klar luft. Og noget som jeg elsker ved denne årstid – nemlig morgener med edderkoppespind i græsset.
Derfor havde jeg besluttet at dedikere denne måneds klumme til edderkoppen – og gik derfor på jagt med mit kamera efter edderkopper og edderkoppespind.
Men vejret ville det anderledes – det har de sidste uger af august været varmt og tørt, og absolut ingen morgentåge og fugtigt vejr – så edderkopperne må vente til næste måned.
Derimod har jeg mødt mange sommerfugle, og det er jo dejligt positivt. For ikke mange år siden var man meget bekymret for at sommerfuglene helt var forsvundet som et indslag i den danske natur. Men efterhånden som arbejdet for at fremme biodiversiteten har slået igennem, så er sommerfuglene kommet igen, og jeg kan bare se det her når jeg går tur – de er allevegne – men de er svære at få til at sidde stille mens man fotograferer dem, og mange gange når de sidder i en blomst eller lignende, så er det med sammenklappede vinger.
Mit æbletræ har helt svigtet mig i år – det blomstrede fint, men der er kun to æbler skabt på det, så det er lidt sølle – jeg tror måske jeg bliver nødt til at give det lidt købe-gødning – hestepærer som jeg gav sidste efterår, er ikke nok.
Hele sommeren har jeg fulgt en enkelt lille mistelten som havde sat sig fast i et grenhjørne på æbletræet. Den er grøn endnu, men så bittelille, at det ikke tjener noget formål at fotografere den til jer. Jeg håber på at den overlever og bliver større – ellers må jeg jo ud igen når det bliver efterår og misteltenen har modne bær.
Og så er vi herude igen blevet nomineret i Belingskes “Byens Bedste” i kategorien arkitektur med udsigtstårnet – som er døbt Kalvebod Tårn. Gå endelig ind og stem – det har tårnet fortjent, selv om vi måtte vente længe på at kunne tage det i brug. For et par år siden var det hele Naturpark Amager der vandt i sin kategori.
Forleden morgen havde jeg lyst til en cykeltur, og det var hverken vejr til edderkoppespind eller sommerfugle, så jeg besluttede at cykle ud til Byskoven for at se om der skulle være lidt sommeræbler. Det var der nu ikke, men solen kom igennem mens jeg var der, og det var helt stille, så det var absolut cykelturen værd.
Og så kunne jeg også konstatere at der er kommet et par små kunstige søer i området siden jeg har været der sidst. Men kun en enkelt vandrer mødte jeg – det fortjener absolut flere besøgende.
På vejen tilbage til civilisationen ad Svenskeholmvej, kom jeg forbi en masser af mine “næsten-yndlingsdyr” – nemlig køerne. Jeg behøver ikke større dyr på savannen her.
Fra mit vindue kan jeg ud over Fælleden se at farverne så småt begynder at skifte – de orange havtorn lyser op alle vegne, og der er mange af dem i år.
Der er masser af gult tørt græs, og birken er også begyndt at få enkelte gule blade, så næste gang avisen er på gaden er det så småt ved at nærme sig rigtigt efterår – dejligt med den foranderlighed vi har her på vore breddegrader.
