Signe Nielsen er ny sekretariatsmedarbejder i Grundejerforeningssekretariatet Ørestad. Hun skal holde snor i de mange opgaver, sekretariatet løser for bestyrelserne.
I sin første måned har hun allerede sat sit fingeraftryk på alt lige fra bestyrelsesbetjening og bylivspuljer til dialogmøde med grundejere og det legendariske anderæs.
Signe er uddannet cand.soc. i europæiske studier ved Aalborg Universitet og har blandt andet erfaring med bestyrelsesbetjening, projektkoordinering og borgerdialog fra sine tidligere stillinger i Tøndermarsk Initiativet og Landbrugsstyrelsen.
Foto: Grundejerforeningssekretariatet








