Skæg har alle dage være et modefænomen, men populariteten har svinget meget igennem årene, ligesom det ændrer sig fra tid til anden, hvilken skæg trends der er in. Lige nu er det store vikingeskæg meget moderne, men det er sikkert kun et spørgsmål om tid, før denne trend igen aftager, og dermed erstattes af andre skægtyper.
Husk at pleje dit skæg
Inden vi kigger på de forskellige skægtyper, er det vigtigt at huske på, at du skal pleje dit skæg, uanset typen, hvis du ønsker et flot og sundt skæg.
Skæg er hår, og hår skal plejes, hvis det skal fremstå flot og lækkert. Derfor skal skæg også plejes, og det skal være dagligt eller flere gange om ugen.
Hvis du ikke plejer skæget, er det lige meget, hvilken trend du følger, så vil det stadigvæk se tamt ud.
Så klipning og pleje er en stor del af det, at have et flot og moderne skæg.
Læs denne guide om skægpleje, hvis du ønsker gode råd til, hvordan du plejer skæget optimalt.
Skæg trends – Hvad er vigtigt?
I nyere tid er der flere ting, som har spillet ind på, hvilke skæg trends, der har været.
Først og fremmest har kendte mennesker, så som David Beckham, Ben Affleck, Brad Pitt mm spillet en stor rolle. For når disse kendte personer har fået en bestemt skægtype, har mange unge mennesker fulgt efter, og dermed er en modetrend opstået.
Derudover har trends indenfor frisure til mænd spillet en stor rolle. Hvis skægget skal fremtræde korrekt, kræver det ligeledes at håret sidder rigtigt.
Og da mænd har fået mere og mere fokus på udstråling og håret, har de forskellige trends indenfor hårmoden også afspejlet sig i skægmoden.
Slutteligt har serier fra f.eks Netflix, HBO mm og generelle trends i verden haft stor påvirkning. Med serier som Vikings, Games of Thrones mm har især det store vikingeskæg vundet voldsomt frem, især i Skandinavien.
Om vikingeskægget kan forblive moderne, er nok tvivlsomt, men det vil helt sikkert være moderne i en årrække fremover som minimum.
3 skægtyper der altid vil være in
Hvis man ser bort fra trends, er der flere typer af skæg, som altid vil være moderne, fordi de er meget klassiske i det.
Vi har listet dem helt tilfældigt, da det er svært at sige, i hvilken rækkefølge de evt skulle listes.
#1 – Trimmet fuldskæg – skægstubbe
At have et fuldskæg, som er meget trimmet, alternativt mest er skægstubbe, er altid moderne og et hit, fordi det fremhæver kindbenene, og det passer godt til alle typer af frisure og looks.
Du kan både gå i skjorte og jakkesæt, eller du kan have træningstøj på, og du vil stadigvæk se godt ud.
Det var blandt andet David Beckham, som er kendt for dette look, og som har gjort det meget populært. Som et maskulint alternativt til at være glat barberet.
#2 – Klassisk fuldskæg
Det klassiske fuldskæg er altid et hit, især hvis du husker at få det klippet til og plejet, således det ser velholdt og velplejet ud.
Fuldskæg har altid været kendetegnet ved den ældre herre, som har styr på livet. Men i nyere tid, er det blevet moderne for unge mennesker at have fuldskæg, fordi det tilfører noget maskulint og råt til looket.
Hvis du ønsker at gro et fuldskæg er det vigtigt, at du holder det, således det ikke stritter i alle retninger. Det indebærer, at det klippes og plejes ofte, det vil give skægget et fedt look.
#3 – Cirkelskæg
Du kender muligvis ikke udtrykket cirkelskæg, men du ved med sikkerhed, hvordan det ser ud. Det er skæg rundt om munden.
Altså et overskæg, som er forbundet med hageskæg, således hele mundregionen er med skæg, mens kinderne er glatbarberede.
Dette skæg kaldes også for businessman skægget, fordi det passer super godt til jakkesæt og skjorter. Det giver et rigtig businesslook.