”Nej,” lyder det korte, velafstemte svar fra Sophie Hæstorp Andersen, når man spørger om der kommer flere boligbyggerier som det på den såkaldte ‘Lærkesletten’ til Ørestad i fremtiden.
Derimod melder hun ind med et “ja tak” til forbedringer på psykiatriområdet i Københavns Kommune. Et område, hun med mange års erfaring fra formandsposten i Region Hovedstaden vil sætte sit præg på, når hun til efteråret vælges ind som overborgmester i København. Hvis den årelange tradition med en socialdemokratisk politiker ved roret altså fortsætter.
Ørestad fra en mobil økohave
Som regionsrådsformand er sundhedsområdet Sophies hjemmebane, men overborgmesterkandidaten har også specifikke ting på dagsordenen, når det kommer til Ørestad, som hun længe har fulgt fra sidelinjen:
”Jeg har fulgt Ørestad fra starten af 00’erne, hvor jeg havde en mobil økohave i Ørestad Syd, der dengang stadig var en tom byggeplads. Herfra kunne jeg følge udviklingen, når jeg kom derude. By & Havn ejede nogle ubebyggede grunde, hvor der var noget pløjet jord, hvor man gennem en forening kunne få et lod jord, og så gik jeg og dyrkede økologiske planter som jordskokker og solsikker.”
Også dengang boede Sophie i København, hvor hun flyttede til for at færdiggøre sin uddannelse som cand. scient. pol. Den 46-årige københavner er opvokset i Gladsaxe, hvor hun allerede som teenager var aktiv i ungdomspolitik, indtil hun som bare 27-årig blev folkevalgt politiker i Folketinget. I dag bor hun på Vesterbro med sine to børn, og den mobile økohave er for længst forvandlet til det, vi i dag kender som Himmelbyen.
Handelsliv i stueplan
Nu hvor Ørestad 20 år efter stadig er i udvikling, har overborgmesterkandidaten et klart ønske for handelslivet:
”Bydelen skal hænge bedre sammen. Mange har et forkert billede af Ørestad som et goldt sted, men min lillesøster bor her, og jeg hører hende og mange andre sige, at de er glade for at bo her pga. kort afstand til naturen og metroen, men nogle efterlyser også mere byliv. Jeg kan blive bekymret for, om Field’s har trukket for meget af bylivet derind, så vi skal fokusere på mere plads til handelslivet på gadeplan,” forklarer hun.
Foruden at presse på for, at boligselskaberne giver plads til handelslivet i stueplan, kan der også tænkes anderledes, når det kommer til skoleudviklingen:
”Jeg ved ikke, om der skal flere skoler til udover den nye her,” fortæller hun og peger mod byggepladsen, hvor Skolen i Arenakvarterets fundament så småt er på plads.
”Men i takt med, at der kommer flere familier, kan man kigge på, om fremtidige skoler skal ligge i den nordlige ende frem for i syd. Og det er vigtigt, at skolerne nu kommer mere på forkant frem for på bagkant,” tilføjer hun.
Plads til idræt
Beboere i Ørestad er taknemmelige for den nærliggende natur, men når det kommer til bevarelse af uberørte naturområder, mener hun, at man skal passe på med at gøre diskussionen for ensidig:
”København mangler både grønne områder og idrætstilbud. Når jeg ser boldbanerne ved Kalvebod Fælled Skole, så er de fyldt med børn, og det samme kan man ikke altid sige om et vildt område som Amager Fælled. Vi skal finde nogle løsninger til det, der lokalt efterspørges, og der er det altså nogle steder flere boldbaner til børnene,” forklarer hun og konkluderer, at man bør finde en god balance.
Parkering og miljøpolitik
Med hensyn til de ofte omtalte høje parkeringspriser, afventer hun sagen, der kører i byretten, før hun forholder sig yderligere, men fastslår alligevel:
”Det er klart, at når man bygger hen mod, at det i højere grad skal være en bilfri by, så får det også en betydning for parkeringspriserne.”
I år er der valgkamp, men Sophie Hæstorp Andersen er ikke i tvivl om, hvad hun skal bruge sin fritid på i Ørestad, når det igen bliver muligt:
”Jeg savner at komme i Royal Arena. Savner at opleve 12.000 hujende fans klappe Astralis ind eller pifte af The Minds of 99,” siger hun.
Netop den klimavenlige by er Ørestad frontløber for ifølge Sophie:
”Ørestad bidrager rigtig meget. Metroen kiler sig ned gennem bydelen, men vi skal arbejde på, hvordan vi omstiller den tunge transport, så færre lastbiler oser sig gennem vores by. Jeg er glad for, at vi har en miljøzone, hvor vi kan stille krav til dieselbiler, men vi er nødt til at gøre mere, så vi i højere grad omlaster varer og bruger mindre biler. Vi skal også bygge mere grønt herude i Ørestad i fremtiden. Jeg kunne godt tænke mig, at vi bliver verdenskendte for bæredygtigt byggeri,” siger hun.
Desuden skal Ørestad i fremtiden være en af Københavns nye turistreder:
”Man kunne sagtens skubbe flere turister ud i Ørestad. Der er flot arkitektur, der er naturen, og der er Royal Arena. Turisterne skal opdage Ørestads kvaliteter, så man bliver en dag mere, og så alle ikke flokkes om Den Lille Havfrue, som efterhånden er en fortærsket fortælling, hvis du spørger mig. Og her er det netop vigtigt med et mangfoldigt handelsliv og caféer i Ørestad”.
Lige, fælles og grøn by
At gennemføre politiske initiativer i Ørestad kræver også mandater på Rådhuset, og eftersom Socialdemokratiet ved sidste Folketingsvalg gik 5 % tilbage i København, er det svært ikke at stille spørgsmålet: Hvorfor skal vælgerne blive i den røde vogn, nu hvor de ser ud til at flygte?
”Københavnerne skal stemme på Socialdemokratiet, fordi vi ønsker en mere lige, fælles og grøn by. Der er sket meget fantastisk gennem årene i byen, siden jeg startede, og det er på grund af vores modige politikere gennem tiden, der har turdet tænke langsigtet,” svarer hun.
Styr på psykiatrien
Kigger man lidt ud over hele kommunen, er det for Hæstorp Andersen vigtigt, at der fremover skabes en bedre sammenhæng på social- og sundhedsområdet i kommunen:
”Vi skal have en bedre forebyggelse, som rækker helt ud i de unges hverdag, hvor mange desværre på det seneste har haft en dårlig trivsel,” fortæller Sophie.
Netop antallet af unge, der har brug for psykiatrisk behandling, er siden 2010 steget med 50% i København. Et opgør med den udvikling er en af hendees helt store mærkesager:
”Vi skal sørge for, at unge med eksempelvis angst eller depression kommer godt igennem en uddannelse. Jeg har oplevet, at for mange er faldet mellem to stole, og ikke kan komme videre med livet.”
Ifølge Sophie Hæstorp er der lovende initiativer som for eksempel gratis psykologhjælp, og så kan det være en løsning med socialrådgivere i folkeskolen – det man i gamle dage kaldte skolepsykologen. Pandemien har også givet et nyt perspektiv på hjemmeundervisning:
”Tidligere kunne man ikke få undervisning, hvis man f.eks. måtte blive hjemme på grund af angst. Men efter corona har vi lært, at man godt kan følge med via digital undervisning. Det skal vi fokusere på, så unge med psykiske lidelser ikke sakker bagud,” siger hun.
