Københavns stadsarkitekt Camilla van Deurs mener, at arkitekturen i storbyerne bør spille en aktiv rolle i at ”nudge” befolkningen i retning af en mere bæredygtig livsstil. Netop København anser hun for det perfekte laboratorium til at teste nye satsninger. Og CPH Village i bl.a. Ørestad Nord er et godt eksempel på den tankegang.
København var den første hovedstad til at forpligte sig til CO2-neutralitet og sætte et konkret årstal på, nemlig 2025. Også når det gælder førende arkitektur, så er byen, der lige nu er verdensarkitekturhovedstad 2023, højt på listen.
I en kommende inspirationsbog til arkitekter udgivet af vinduesproducenten Velfac, fortæller Camilla van Deurs, der er stadsarkitekt i København, om hvordan Københavns Kommune i sit arbejde med byplanlægning og urbant design forsøger at kombinere ”liveability”, bæredygtighed og nytænkende arkitektoniske principper. Hun ser i høj grad ”nudging” som den rette tilgang til at gøre det nemt for borgerne at træffe mere bæredygtige valg.
Nudging på flere planer Alene ambitionerne om at nå CO2-neutralitet i 2025 har skabt vigtige transformationer i løbet af de sidste 15 til 20 år: “Det har påvirket vores byplanlægning, arkitektur og mobilitet, og hvordan vi planlægger offentlig transport og arbejder med grønne byggematerialer”, fortæller hun. Men bæredygtighed handler også om systemer og processer. “Hvordan gør vi bæredygtige valg nemme for borgerne? Hvordan bruger vi arkitektur til at tilskynde til den bæredygtige livsstil? Det er den rolle, godt design og god arkitektur bør indtage”. Her spiller begrebet nudging en stor rolle. Ikke bare som de velkendte ‘venlige’ skilte, men som en bevidst strategi der skal hjælpe en bedre social bæredygtighed på vej. Socialt udsatte bydele kan eksempelvis få et løft ved hjælp af den rette placering og et arkitektonisk løft til populære offentlige bygninger som biblioteker og sportsfaciliteter. Her nævner stadsarkitekten projektet Enghaveparken som et godt eksempel. For her tilskynder arkitekturen borgerne til at udnytte byrummet socialt samtidig med, at det løser et specifikt problem, nemlig skybrudssikring.
Først liv, så rum, så bygninger Hvad angår byplanlægning med borgeren i centrum er Camilla van Djurs i høj grad inspireret af sin tidligere chef igennem mere end et årti Jan Gehl. “Som Jan siger, “Først liv, så rum, så bygninger – den anden vej rundt virker aldrig”. Det står skrevet i Københavns arkitekturpolitik, at det er den måde, vi skal planlægge, for på den vis at skabe rammer for fællesskaber og for individuelle behov”. At kunne leve i fællesskab OG hver for sig er en vigtig del af den urbane arkitektur, der har ’liveability’ i fokus. “I en by, hvor man kan leve, har man ren luft på gaden, man kan sove med åbent vindue og man har et behageligt indeklima – det er noget, der giver en meget håndgribelig livskvalitet, som man så er villig til at investere i”.
Camilla van Deurs nævner CPH Village-projektet, som et godt eksempel på et byplanlaboratorium. Her finder man fire modulopbyggede og helt bevidst midlertidige ’landsbyer’ med studieboliger på tværs af byen: Nørrebro, Ørestad Nord, Vesterbro og Refshaleøen. (Foto: Velfac)
København som laboratorium Camilla van Deurs mener at Danmark er et godt sted at at etablere små eksperimentelle satsninger. Fordi danskerne er meget ligeværdige og socialt afbalancerede. “Det gør det nemmere at agere som et laboratorium, hvor vi afprøver tingene. I København, uanset det politiske flertal, har vi ikke store politiske udsving og kursskifte i byudviklingen. Alle er sådan set enige om den generelle retning, og det har været sådan i 50 år”.
CPH Village i Ørestad Nord Hun nævner CPH Village-projektet, som et godt eksempel på et byplanlaboratorium. Her finder man fire modulopbyggede og helt bevidst midlertidige ’landsbyer’ med studieboliger på tværs af byen: Nørrebro, Ørestad Nord, Vesterbro og Refshaleøen. “Det er et eksperiment med studieboliger i byudviklingsområderne, hvor du bor kortvarigt, i nær afstand til, hvor du skal være, og selv om du selvfølgelig har brug for grundlæggende funktioner som sanitet, er du måske villig til at gå på kompromis med andre kvaliteter som færdige fortove eller afstand til et supermarked. At kunne eksperimentere og potentielt skalere det op til permanente boliger til familier er interessant. Vi lærer, mens vi går, og projekter som dette viser vejen,” siger Camilla van Deurs.
CPH Village repræsenterer en skiftende tankegang omkring individuelt forbrug, der er på linje med ”nudging”-teorien om bæredygtig planlægning og infrastruktur. For “vi skal bo mindre og bruge færre ressourcer”, afslutter Camilla van Deurs.
Stadsarkitekt Camilla van Deurs ser i høj grad ”nudging” som den rette tilgang til at gøre det nemt for borgerne at træffe mere bæredygtige valg (fotokredit: Københavns Kommune)
Et godt eksempel på små eksperimentelle satsninger, der kan lade sig gøre takket være det politiske landskab, er ifølge Camilla van Deurs CPH Village-projektet (fotokredit: Velfac)
