LÆS GRATIS: Jeg har en påstand: ”Kalvebod Fælled er efterhånden så farlig for bløde brugere, at det kun er et spørgsmål om tid, før der sker en alvorlig ulykke”.
Jeg er vel det, man kalder en ”super user” af Kalvebod Fælled. Afhængig af min træningsmængde, løber jeg mellem 40 og 80 kilometer om ugen på mange af de fantastiske stier, der er spredt ud på det kæmpe område. Jeg elsker Kalvebod Fælled, og jeg synes vi er fantastisk heldige at have sådan et område lige på kanten af København, til frit brug for alle.
Jeg har fulgt måden området bliver brugt på de sidste 7 år, og mener der efterhånden er så store problemer med sikkerheden i mødet mellem særligt cyklister og løbere/gående, at der skal gøres noget.
I de sidste mange år er cykelsporten blevet allemandseje og yndet fritidsinteresse for folk i alle aldre. Det synes jeg er fantastisk, men på Kalvebod Fælled bliver det imidlertid et problem, når farten på alle cykelentusiasterne stiger til næsten Tour de France-agtige hastigheder i takt med at cyklerne bliver bedre og lettere.
Jeg har ikke haft en politi-laser med på mine løbeture, men jeg vil påstå, at mange cykler overhaler, eller kommer imod en, med mellem 30-50 kilometer i timen, afhængig af vinden. Ofte bliver man mødt med høje tilråb i stil med ”ind til siden”, ”PAS PÅ”, ”flyt dig”, ”væk fra stien”, ”baaaaaagfra”, fordi ringeklokken vægtmæssigt er sparet væk.
På en løbetur for nylig, hørte jeg en vred cyklist råbe til en ung mand på rulleskøjter, ”ind til siden din idiot”!!
Kalvebod Fælled er blevet et sted, hvor jeg nødigt tager mine børn med på tur mere. Hverken på asfaltcykelstierne men heller ikke på skovstierne i både Fasanskoven og Pinseskoven. Jeg tør simpelthen ikke. Og hvis jeg tager dem med, sker det kun, hvis de hjemmefra går med til at jeg styrer vores tur med militærisk jargon, så jeg er sikker på, at de holder sig sikkert bag min noget større krop. Min søn på ti er en ret sikker og habil cyklist. Men han er også kun ti år. Forleden på fælleden cyklede han helt ude i siden, som jeg havde instrueret ham i hjemmefra, men da blikket faldt på en frø og begejstringen fyldte ham, kom han til at svinge 30 cm ud på stien, og var tæt på at blive kørt ned bagfra af en cykel som i vanvittig fart overhalede os.
Ofte kan man også på Fasanskovens snørklede skovstier, der om sommeren ikke tilbyder det bedste udsyn, møde store grupper af cyklister der i høj fart, udgør en stor fare for familier eller andre på tur. Stierne gør, at de har svært ved at ”slå ud”, og ofte må man bogstaveligt springe for livet.
Jeg er meget ofte vidne til disse situationer hvor familier, unge mennesker, løbere, mennesker på rulleskøjter/rulleski er udsat for samme farlige situationer pga. cyklister, der kører alt for hurtigt. Hvis du spørger mig, er det et spørgsmål om tid, før der sker en alvorlig ulykke.
Kalvebod Fælled burde være et rekreativt område til brug for alle.
Det er et naturområde, en del af Naturpark Amager, hvor man kan gå tur, løbe, cykle, se på fugle, og dyrke friluftsliv generelt. Sådan burde det i hvert fald være. Jeg synes dog at vægten er tippet til fordel for cyklisterne, og jeg mener, at Naturstyrelsen, By&Havn, Tårnby Kommune, Dragør Kommune og Københavns Kommune har en stor udfordring foran sig, hvis området igen skal gøres sikkert for alle.
Jeg tror og håber på, at Kalvebod Fælled kan være for alle, og jeg synes i den grad, at der også skal være plads til alle cykelentusiasterne. De har ligeså meget ret til området som alle andre, men der er brug for tiltag der sikre at alle kan nyde naturen på fælleden, sammen.
Jeg ved ikke hvad løsningen er for at stierne bliver et sikkert sted for alle, men noget skal der gøres. Måske nogle stier skal lukkes af for bløde brugere, så cyklisterne får frit løb. Måske skal der laves fart-bump. Måske skal stierne deles op med en midterlinje.
Der er sikkert andre med meget bedre ideer end mig. Men jeg ved bare, at der ligger en ulykke og venter rundt om hjørnet, og hvis jeg tænker på et barn, der bliver ramt bagfra af en cyklist med 45 km/t, så tør jeg ikke tænke på hvad udfaldet er.
