Street Food kan flytte til nabogrund

Om kort tid skal Ørestad Street Food marked flytte fra sin nuværende placering på Asger Jorns Allé. Forhandlinger er i gang om en ny placering i Ørestad Syd.

Lukningen af markedet på den nuværende placering har været kendt i gennem længere tid, fordi boligselskabet KAB skal til at bygge boligprojektet Generationernes Byhus.

Grunden er også kendt under navnet Kartoffelgrunden, for her har der været plantet kartofler af Foreningen Asgers Have. Der er også her på fortovet at beboerne kunnet hente aftensmaden i de midlertidigt opstillede foodtrucks, og plantekasser, økoskab og opholdsarealer har dannet rammen for uformelle møder mellem beboerne i Ørestad Syd. 

Men i dag torsdag er indtil videre sidste chance for at besøge Street Foodmarkedet. Rygterne siger, at der vil blive budt på en omgang (grav)øl…

Det er Ørestad Syd Borgerforening, som står for udlejningen af stadepladser til street food vognene, og foreningen forhandler nu med Teknik- og Miljøforvaltningen om at få dispensation til at flytte markedet 100 meter mod vest, altså længere oppe ad Asger Jorns Allé. Teknik- og Miljøudvalget vil 4. april træffe beslutning om, hvorvidt markedet kan få lov til at flytte derhen. Indtil da vil street food markedet flytte til Street Sport på parkeringspladsen ved Hannemanns Allé. Her mangler der imidlertid strømstik, så vognene vil enten være drevet ved hjælp af gasflasker eller generatorer – og nogle vil måske være lukkede.

Ørestad Syd Borgerforening har i et stykke tid været på haft efter en ny og permanent placering af Ørestad Street Food.
“Vi har mødt flere udfordringer i jagten på det perfekte nye sted. Der har for eksempel været bekymringer om støj, usikkerhed omkring stadelejen og evt. sikkerhedsrisici. Desværre har ingen af de potentielle lokationer vist sig at være en levedygtig løsning. Så placeringen på Asger Jorns Allé er nok den sidste mulighed,” fortæller Peter Hjorth fra Ørestad Syd Borgerforening.

OPDATERET 1. MARTS 2024:
By & Havn klar til at fortsætte Ørestad Streetfood på Asger Jorns Allé
By & Havn arbejder aktivt for at Ørestad Streetfood kan få midlertidig placering på nabogrunden på Asger Jorns Allé og placeres på Københavns Kommunes brolagte fortovsareal. By & Havn vil igen etablere midlertidig strømforsyning og affaldshåndtering på det nye sted, og Ørestad Syd Borgerforening vil står for den daglige kontakt til ejerne af de fem foodtrucks. Det skriver By & Havn i sit seneste nyhedsbrev.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »