Super-sprogelever på super-sprogcamp

Hvert år tilbyder Ørestad Gymnasium at sende særligt sproginteresserede elever på Sprogcamp i Hjørring.

Her får de mulighed for at udvikle deres sprogfærdigheder i et inspirerende og autentisk miljø. En af deltagerne i år var Eden Cabayaran Uybarreta som går på den supersproglige studieretning på Ørestad Gymnasium.

Campen foregik over en weekend, og udover gymnasieelever fra hele landet deltog også undervisere og studerende fra Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet samt andre professionelle sprogfolk og tolke. Eden var på det hold, der skulle gennemføre campen på fransk. 
“Det var meget rollespilsagtigt,” fortæller Eden, der i løbet af campen fik mulighed for at bruge det talte sprog i f.eks. telefonsamtaler og besvarelse af e-mails. 

På campens sidste dag skulle eleverne præsentere en virksomhed på fransk. I dette tilfælde LEGO. Samtidig blev Eden og de øvrige elever udsat for at blive ringet op af personer, der talte fransk, som de skulle hjælpe med fiktive problemer. Og besvarelse af mails i korrekt forretningssprog.

Campen har fået Eden til at overveje sin fremtid.
“Jeg havde aldrig overvejet at blive tolk før, men det overvejer jeg nu. Jeg er ret eventyrlysten og kan godt lide at prøve nye ting og møde nye mennesker, så jeg tror, det vil passe godt til mig.”

Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »