Syv piger er rystede over skraldemængden i Ørestad:

ØRESTADSPORTRÆT: De er bange for, at der ikke er en sund klode til næste generation: Morrigan Likins, Agnes Gjerding og Ishita Dodda har startet foreningen Water Lily CPH, hvor de sammen med fire andre piger mødes ugentligt for at samle skrald og pant. De er bekymrede over klodens tilstand og mængden af skrald i Ørestad, men håber på at inspirere andre til at gøre en forskel.

På en almindelig dag i Ørestad kan man finde lidt af hvert i buskene, plantekasserne, ved nedløbsristene og omkring bænkene ved Ørestad Street Food. Paptallerkener, cigaretskodder, plastikemballage og pantflasker, som andre har efterladt.

For de fleste er skraldet måske noget, man har vænnet sig til at gå forbi og ignorere i bybilledet. Men syv piger fra foreningen Water Lily CPH har gjort det til en fast del af hverdagen at samle op efter andre.

Ørestad Avis har talt med 13-årige Morrigan Likins og Agnes Gjerding og 12-årige Ishita Dodda, der har startet den frivillige forening. Sammen med fire andre piger, der er kommet til senere, mødes de fast for at samle skrald og pant i Ørestad og omegn. Panten bliver indløst, og pengene donerer de til velgørende formål.

Morrigan Likins (tv.) og Agnes Gjerding (th.) samler ugentligt skrald og pant i Ørestad, og der er overraskede over mængderne, de finde hver eneste gang. Foto: Peter Sørensen

Frygt for klodens tilstand
Idéen opstod, da flere af pigerne gik i 4. klasse på Arena Skole og så en film om overfiskeri og havenes tilstand. Billederne af et presset havmiljø satte sig fast, men i stedet for at gå alene med deres voksende bekymringer for klodens tilstand besluttede de sig for at gøre noget sammen.

“Jeg er bange for, at der ikke er en sund klode til den næste generation, hvis vi ikke gør noget nu. Jeg synes ikke, der er nok fokus på det politisk i forhold til, hvor alvorlig situationen er,” siger Morrigan Likins, som i dag går i skole på Nyelandsvej på Frederiksberg.

Pengene fra panten er blandt andet gået til organisationer, der arbejder for natur og havmiljø, som WWF og Sea Shepherd, men pigerne har også støttet organisationer som Kræftens Bekæmpelse og Red Barnet. Hvad pengene skal gå til, stemmer de selv om løbende.

I øjeblikket mødes pigerne cirka hver anden uge for at samle skrald, mens de tilsvarende bruger hver anden uge på at indløse pant, holde planlægningsmøder og tale om, hvad de næste skridt skal være.

Efterhånden er flere beboere i Ørestad også begyndt at donere pant til dem, så der løbende kommer penge i kassen.

Hvorfor vender affaldet tilbage?
Når pigerne samler skrald, bevæger de sig rundt i området i og omkring Ørestad. Et af de steder, de ofte vender tilbage til, er Ørestad Street Food, hvor de jævnligt finder paptallerkener, cigaretskodder og andet affald, der er endt i plantekasser eller på jorden.

Selv når de rydder et område grundigt op, oplever de ofte, at der kort tid efter ligger affald igen.

“Det kan godt være frustrerende, når man har ryddet helt op, at der så ligger lige så meget igen næste gang. Men det viser jo også bare, at der er brug for, at nogen gør noget nu. Vi håber dog også, at man som gæst vil tænke mere over at bruge skraldespandene næste gang,” siger Agnes Gjerding.

Pigerne bag Water Lily CPH stiftede foreningen efter at have sat en dokumentar i skolen om havenes tilstand. Foto: Peter Sørensen

Selvom pigerne bruger meget af deres fritid på sagen, oplever de også, at det kan være svært at få andre unge til at engagere sig.

“Når jeg taler med andre, er der en del, som bare er sådan, at de hellere vil se TikTok og købe billigt tøj på nettet. De orker ikke at gøre noget selv. Der er heldigvis også andre, som er ligesom os, hvor de gerne vil gøre en forskel,” fortæller Morrigan Likins.

Pigerne håber, at deres egen indsats kan vise andre unge, at man ikke behøver vente på, at voksne eller politikere løser klodens problemer. Man kan selv begynde med et par handsker og en affaldspose og finde nogle ligesindede, så det ikke bliver for ensomt.

Næste stop: Folkemødet
Ishita Dodda, som har indiske forældre, fortæller, at hun både er glad for sit indiske ophav og for at bo i et land, hvor der generelt er mere fokus på klima, affald og grønne indsatser. Samtidig understreger hun, at bekymringen for klodens tilstand ikke stopper ved Danmarks grænser.

“Jeg tænker meget på, at det er et globalt problem. Det handler ikke kun om Ørestad, Danmark eller Indien, men om hele verden. Derfor synes jeg også, det er vigtigt, at man gør noget der, hvor man selv er,” siger hun.

Water Lily CPH er stadig en lille forening, men pigerne har store ambitioner.

Snart skal de til Folkemødet på Bornholm, hvor de håber at møde politikere og andre, der arbejder med klima og miljø. Her vil de prøve at dele deres deres erfaringer fra Ørestad og fortælle om, hvordan det føles at være ung og bekymret for klodens fremtid.

“Det er rart at tænke på, at man ikke bare sidder derhjemme og er bekymret. Vi gør faktisk noget,” siger Ishita Dodda.

Pigerne har ikke sociale medier, men de kan kontaktes på mailadressen waterlilycph@gmail.com, hvis man vil høre mere om deres arbejde eller donere pant eller penge til foreningen.

Water Lily CPH møder en del unge, som er demotiverede i forhold til at gøre noget for klimaet – men de håber at kunne inspirere andre med deres indsats. Foto: Peter Sørensen
Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »