Læs gratis: Jeg er både politiker på Københavns Rådhus og beboer i Ørestad Syd, og jeg må bare kvittere for dit indlæg. Jeg er helt enig i din pointe om, at vi ikke skal tale om billige institutioner, før vi har levet på nogle bedre institutioner, og at vi i Ørestad om nogen er blevet udfordret på netop det.
Af Christopher Røhl, Borgmesterkandidat til kommunalvalget for Radikale Venstre og beboer i Ørestad
Ørestad er ikke blevet behandlet ordentligt, og jeg har selv i denne periode på rådhuset kæmpet for, at det ikke blev til minimumsløsninger for byens børn og forældre. Vi skal, som du siger, ikke tage os til takke med midlertidige pladser langt væk fra vores bydel, men vi skal have de nærmeste og bedst mulige løsninger. Det har jeg, desværre, haft anledning til at sige et par gange inde på rådhuset.
Det er under nogle svære vilkår, vi arbejder, hvor pladsen er trang og markedshensyn og andre hensyn desværre har stået over beboernes hensyn.
Listen af ulykker, der har ramt vores bydel er lang. Herunder en Børnehuset i Svinget, der igen-igen måtte flyttes for en midlertidig periode, mens byggeriet blev forsinket. Fælledby Skole, der blev forsinket pga den verserende kamp om byggearealerne. Ørestad Skole, der skulle renoveres. Arena Skole og Fritid, der blev forsinket pga byggesager. Og ja, så M-huset, som du selv beskriver.
Vi skal som sagt ikke tage os til takke med minimumsløsningerne, og derfor skal vi, som du også siger, gøre alt hvad der er i vores magt for at finde de løsninger, der ligger nærmest. Det duer ikke i en bydel med en i forvejen høj grad af udflyttertilbud og med mange andre mangler i bydelen, at vi skal tage os til takke med yderligere udflytterløsninger eller placeringer langt væk fra vores bopæl.
Når vi er nødt til at tage os til takke med midlertidige løsninger, givet de vilkår vi står med, så skal vi fra rådhuset sørge for at fysikken omkring dem og arbejdsvilkårene for vores dygtige personale er gode. Børnehuset i Svinget havde f.eks. en vellidt legeplads ved deres midlertidige bygninger, derfor var det så meget desto mere ærgerligt, at de skulle flytte.
Desuden skal vi understøtte vores dygtige pædagorer og lærere med tilsvarende ordentlige facilteter og tilbud om ledelses- og personaleunderstøttelse, så det er attraktivt at være her og vores børn møder de samme søde voksne, særligt når de er i de midlertidige tilbud, men også så de bliver her og flytter med til de permanente tilbud. Kort sagt: Når vilkårene tvinger os til midlertidighed, skal vi sørge for at maksimere på indholdet af tilbudene.
Vi står foran en kæmpe opgave med at bygge en ny bydel op, og selvom vi er mange der bor herude og jo er glade for at bo her, så står vi overfor nogle svære vilkår.
Derfor hører jeg også gerne, hvis I har andre gode bud på, hvordan vi tager kampen op for vores bydel og hvordan vi på rådhuset kan imødekomme de udfordringer bydelen står overfor – både på vores børneområde, men også på andre dagsordener.
