Læs gratis: Fra SF vil takke for alle de stemmer, som vi fik ved kommunevalget, der var med til, at Sisse Marie Welling, SF bliver udnævnt som Overborgmester for København den 5. december.
Af Klaus Mygind, medlem af Borgerrepræsentationen for SF
I SF følger vi udviklingen af Ørestad tæt. Vi vil have fokus på færdiggørelse af bydelen, så børn i Ørestad meget snart kan gå i færdige børnehaver og skoler. Vi vil arbejde på, at bydelens idræts- og kulturmuligheder bliver udbygget.
Parkering har endnu en gang været et varmt emne. Her er SF klar til at lave en bred politisk aftale, der kan skabe mere ensartethed i parkeringsreglerne og ro på området.
Vi vil ligeledes støtte initiativer, der skaber grønne rekreative byrum, hvor mennesker kan mødes.
I valgkampen har spørgsmålet om, hvordan borgerne i Ørestaden får mere indflydelse på egne forhold f.eks. ved at der laves et selvstændig lokaludvalg for Ørestaden. Det vil vi gerne arbejde videre, så Ørestadens borgere får en stærkere stemme i København.
Endelig skal vi selvfølgelig arbejde videre med overdækning af motorvejen.
Jeg glæder mig til samarbejdet de næste fire år.








