90 km/t på motorvejen skal give mindre støj

Øresundsmotorvejen skal udvides med et ekstra spor i hver retning, og Amager Vest Lokaludvalg har netop givet høringssvar til Miljøkonsekvensvurderingen af projektet.

Rapporten viser, at der i de kommende år vil ske en næsten fordobling i antallet af støjplagede boliger omkring motorvejen. Fra 2970 til 5606 boliger.
Men Sund & Bælt har samtidig foreslået at hastighedsgrænsen på motorvejen gennem Ørestad nedsættes permanent til 90 km/t når udvidelsen er gennemført. Og det vil betyde at der i fremtiden bliver færre støjplagede boliger.

To ekstra spor på motorvejen giver færre støjplagede boliger. Alene fordi hastigheden nedsættes til 90 km/t. Det mener Sund & Bælt i Miljøkonsekvensvurdringen af vejprojektet. (Sund & Bælt)

Lokaludvalget påpeger i sit høringssvar, at reduktionerne kunne være gennemført uden udvidelsen, og at Sund & bælt også kunne have valgt at genetablere det støjreducerende slidlag på vejen – oveni hastighedsnedsættelsen. Lokaludvalget anmoder om yderligere trafikanalyser,  der kan fortælle mere om fremtidens biltrafik på Amager. Og så mener man at hastighedsnedsættelsen kunne indføres allerede nu – i stedet for at den først indføres under og efter udvidelsen. Den offentlige høring kører indtil fredag 8. december.

Hvis miljøkonsekvensvurderingen godkendes, skal Folketinget give grønt lys for projektet via en anlægslov. Derefter følger to års yderligere projektarbejde og derefter 2-3 års anlægsarbejde. Motorvejsudvidelsen er ikke koordineret med planerne over en overdækning af motorvejen ved Ørestad, som Københavns Kommune netop har besluttet at gå videre med.

Læs Miljøkonsekvensvurderingen fra Sund & Bælt (Resumé)

Læs lokaludvalgets høringssvar her.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel

Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »