Tusindvis af ørreder til lystfiskerne

I lørdags strømmede 16.000 ørreder ud i vandet i Københavns Havn. Og næste dag blev der udsat endnu 1,4 tons fisk. Nu skal fiskene vokse sig store, før de er klar til at blive fanget af lystfiskerne.

Det præcise sted er ikke afsløret, men udsætningen foregik et sted i ‘den sydlige del af havnen’. De mange fisk skal nemlig lige have fred og ro til at vokse sig større og sprede sig i Københavns Havn, Øresund og Køge Bugt. Nogle af de frivillige bag udsætningen har desuden stået ‘skarvvagt’ i området, for at holder skarverne væk fra de store fiskestimer.

Fotos: By & Havn

De 16.000 ørreder som blev udsat lørdag var den en del af et genfangstprojekt som forskere fra DTU Aqua står bag. Udsætningen af de yderligere 1,4 tons ørreder samt andre større fisk, skyldes et projekt som er startet af ildsjælene Per Fischer og Christian Balle fra Hvidovre Sportsfiskerforening.

De har skaffet midlerne til projektet gennem privat funding. Blandt de cirka 50 fremmødte var blandet andet en del af sponsorerne, der i år talte By & Havn som hovedsponsor – samt Westin, Kinetic, Sport Dres, Hvidovre Sport og Fiskerikajen med flere.

Sidste år satte foreningen også ørreder ud i havnen. Forhåbningen er, at de mange udsatte fisk i de kommende år vil være med til at øge både bestanden og dermed fangsterne i havnen.

“Vi ved, at mange københavnere nyder at fiske langs kajerne hele året rundt. Det var også derfor, at vi med det seneste havnereglement åbnede op for fiskeri i størstedelen af havnen. Med denne udsætning af ørreder kan vi forhåbentligt gøre lystfiskeriet endnu bedre og derved skabe endnu mere interesse for havnens aktiviteter,” udtaler Adm. direktør Anne Skovbro fra By & Havn.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »