På en stjerneklar vinteraften i begyndelsen af december indviede Naturpark Amager det nye udsigtstårn ved hovedindgangen mellem Asger Jorns Alle og Kanonvej.
Ved samme lejlighed blev de mange fremmødte gæster opfordret til at komme med forslag til tårnets navn, som nu har været igennem en votering.
Der var stor kreativitet og finurlige forslag blandt buddene, men Naturstyrelsens lille navnejury endte med at vælge det enkle navn Kalvebod Tårn, som fremover vil være udsigtstårnets officielle navn.
“Navnet er enkelt, nemt at huske og understøtter sin geografiske placering”, hedder det fra juryen, som i alt tog stilling til 32 indkomne navneforslag.
Foto: Martin Kunzendorf