Pinseskoven i Naturpark Amager er et af de 22 statslige skovområder, der nu udlægges som ‘urørt skov’.
I de 22 statsskove er der nu lavet forvaltningsplaner, som skal gøre dem ‘vildere’. Målet er at genoprette naturen og skabe bedre levevilkår for truede og sjældne arter. Nogle steder skal de sættes hegn op og sættes dyr ud. Andre steder skal der fældes ikke-hjemmehørende nåletræer og plantes hjemmehørende træer. Og atter andre steder skal der lukkes dræn og grøfter.
Men i Pinseskoven på Kalvebod Fælled bliver det noget nemmere, fortæller skovfoged Sven Norup:
“Vi lader den sådan set bare være som den er, for den er i forvejen næsten urørt. Den største del består af birkeskov, som er selvgroet ved hjælp af birkefrø, som en gang er fløjet hertil fra Sverige. En mindre del består af tilplantet egeskov, og det lader vi også stort set passe sig selv, bortset fra at vi bekæmper invasive arter som hybenrode og gyldenris, så der kommer mere lys ned i skovbunden,” forklarer Sven Norup.
At Pinseskoven (for)bliver urørt har betydning for biodiversiteten. Træarterne pil og birk har været i Danmark siden istiden, og givet gode livsbetingelser for danske arter af svampe, insekter og fugle. Pinseskoven er i forvejen kendt for at huse den sjælden sommerfugle art ‘Ilia’.
Der vil stadig vil være adgang for offentligheden i de ‘urørte’ områder af Naturpark Amager.
“Vores primære opgave i Naturstyrelsen er at sikre borgerne adgang og oplevelser i naturen. Dertil kommer at vi skal være med til at sikre biodiversitet. Og begge dele kan sagtens foregå på samme tid og samme sted.”
Mere på vej
Naturstyrelsen er allerede ved at forberede den næste store klump urørt skov. Yderligere 30-35 forvaltningsplaner bliver sendt i offentlig høring ved årsskiftet. Her er Kongelundskoven med som et af områderne. Og her skal der fældes en del grantræer, som ikke stammer fra Danmark oprindeligt, og som skaber en ‘død’ skovbund med lav biodiversitet.
“Vi er allerede igang med at genskabe en mere oprindelig, dansk skovnatur med løvtræer og lysninger i Kongelundskoven, og det arbejde vil fortsætte,” siger Sven Norup, som tilføjer, at begrebet ‘urørt’ er lidt vanskeligt at bruge når det gælder Naturpark Amager.
Urørt natur kan også være menneskeskabt
Kongelundsskoven er gammel landbrugsjord, som er tilplantet, og fællederne er inddæmmede havområder. Hvis de skulle føres tilbage til deres oprindelige tilstand, for eksempel uden dræning og afvanding, ville de ligge 2-3 meter under havoverfladen.
“Derfor er det stadig nødvendigt at regulere naturen herude. Det er os mennesker, som har skabt fælleden med Østdanmarks største strandeng og et internationalt enestående fugleliv. Det skal der selvfølgelig ikke laves om på. Og om 300 år vil man nok også kalde naturparken for ‘urørt’ natur,” siger Sven Norup.
Fakta om urørt skov
Regeringen, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet indgik 9. juni 2020 aftale om udlæg af urørt skov på statens arealer. Der er udpeget 22 urørte skovområder på i alt 6.000 hektar. I 2021 blev det politisk besluttet at der i alt skal udlægges 75.000 hektar. Det skete i forbindelse med en politisk aftale i Folketinget – “Natur- og Biodiversitetspakken”.
