Københavns Kommune vil flytte den eksisterende cykelsti på Peder Lykkes Vej og udvide den eksisterende grønne rabat.
Projektforslaget vil omdanne de eksisterende asfaltarealer til et grønt byrum på stykket mellem Glommensgade og Englandsvej. Projektet udspringer af visionsplanen ”Fælled til strand-forbindelsen” som vil skabe en grønnere og mere cykelvenlig forbindelse på tværs af hele Amager.
Politikerne havde mulighed for at stemme på en alternativ løsning, hvor cykelstien anlægges langs kørebanen. Det ville stemme mere overens med visionsplanen, hvor det er målet at lave én lang cykelforbindelse hele vejen mellem fælles og strand.
Men en flytning af cykelstien ville medføre nedlæggelse af 13 parkeringspladser, og det ville et flertal i udvalget ikke være med til.
De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet stillede ændringsforslag for det alternative projektforslag, men det bortfaldt med 5 stemmer mod 5. De fire partier afgav følgende protokolbemærkning:
“Partierne havde gerne set, at forvaltningens alternative forslag var blevet vedtaget. Det alternative forslag havde nemlig sikret bedre trafiksikkerhed, været mere i sammenhæng med visionen “Fælles til strand forbindelsen” og givet et mere sammenhængende og brugervenligt grønt område.”
Forventet anlægsstart er primo 2027 med ibrugtagning medio 2027.








