“Vi skal bruges – ikke støttes” siger restauratør Timo

Café 8-Tallet ændrer koncept i januar. Nu skal stedet være italiensk familierestaurant med pasta og familemenu. Men også et sted hvor man bare kommer forbi for at mødes og ‘snacke’ lidt.

Det er ikke førsrte gang at stedet ændrer koncept. I marts 2022 genåbnede Cafe 8-Tallet som et Brasserie, med mere ‘fine dining’ og mindre café.

“Det var med hvide duge, hvide skjorter, store franske vine og alt det der. Men noget tyder på at tiderne er til noget andet, så når vi åbner efter nytår bliver det med et nyt koncept,” fortæller Timo Hoffman.

Pasta og antipasta

Det nye koncept skal være mere tilgængeligt for flere, og rumme flere af de ting, som bliver efterspurgt i lokalområdet.

“Efter nytår åbner vi OTTETTO – et uprætentiøst Italiensk spisehus, hvor vi satser på pastaretter, massere snack og antipasti og flere vine på glas.

Man vil stadig kunne gå lidt mere til den, både mht. mad og vin, men nu vil der være flere billigere alternativer. Og det vil nu være meget nemmere bare at komme og ‘snacke’ lidt,” siger Timo Hoffman.

Vores egen skyld

Han håber at det nye tiltag vil inspirere folk til at ændre deres vaner,  og være med til at skabe lidt mere byliv i Ørestad Syd.

“Byliv er ikke noget, By & Havn kan sætte af på en europapalle på Asger Jorns Allé. Det er noget der skal komme nedefra.  Eller inde fra lejlighederne. Vi bor nu over 26.000 mennensker i Ørestad, så hvis der er dødt i Ørestad, er det vores egen skyld,” siger Timo, som ikke bryder sig om ordet ‘støtte’.

“Jeg kan ikke fordrage det narrativ der er skabt herude om at beboerne skal ”støtte” butiks- og restaurantionslivet. Vi skal bruges af de lokale. Beboerne skal ikke gå ud for at støtte nogen, de skal gå ud for at hygge sig.”

Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »