Viben er kommet!

Fotograf og klummeskribent Kirsten Degn har spottet viben på Kalvebod Fælled i disse dage.

“Jeg så den igår (lørdag, red.). Det plejer jo at være et sikkert forårstegn”, skriver Kirsten Degn til os.

Hun havde ikke kamerat med, da hun så viben. Men tog billedet herover for to år siden.

Viben er kendt for sin smukke dragt og flotte lange fjer på hovedet. Den bliver også kaldt for ‘Vejrfuglen’ da dens trækmønster i høj grad er afhængig af vejret. Den trækker først mod syd når vintervejret rigtig sætter ind og hvis det er en meget mild vinter kan den finde på at overvintre. Allerede i februar-marts ankommer de ynglefugle, som bliver i Danmark. Forårstrækket af nordligere fugle passerer i marts-april.

De største koncentrationer af ynglende viber i Danmark finder man i Vadehavsområdet, på Tipperne samt i Vejlerne. Men i de senere år har en bestand bidt sig fast i Naturpark Amager. Med mere end 250 ynglepar blev 2020 et rekordår for viben på Kalvebod Fælled.

Der er to overvejende grunde til succesen: Dels afgræsningen af engene, dels de tiltag der er lavet for at få mere vand på engene. Det fortalte Thomas Tümmler-Hellesen fra Naturpark Amagers caretakergruppe i 2021. Gruppen følger fuglenes udvikling på Kalvebod Fælled.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »