Nu er det forår – Jeg har hørt både viben og lærken på en tidlig morgentur ud på Fælleden.
Jeg var vågnet tidligt, og bestemte mig for at tage en tur ud på Fælleden for at se lyset og solopgangen. Jeg startede kl. godt seks, og det var koldt, lige over frysepunktet, og stadig rim i græsset.
Jeg gik først ned til Store Høj Sø, hvor jeg kunne nyde det meget fine bløde morgenlys, som gav glødende gule farver til rørskoven. Fuglene i søen boltrede sig lystigt, og mens jeg stod der, kunne jeg høre gæssene langt ude på sletten, og bestemte mig for at gå en tur derud bagefter, og der var masser af bramgæs.
Det blev alt i alt en dejlig og lang morgentur, som igen fik mig til at fundere over hvad der vil ske med vores område, hvis det bliver omlagt til Naturnationalpark efter de foreløbige forslag, med omlægning af området til glæde for græssende kvæg, men på bekostning af fuglene.
Mister vi så viben igen her i vores nærområde? Forhåbentlig er der folk med forstand på tingene der kommer ind over, så det ikke kun bliver en kamp for og imod heste, græssende kvæg og fugleliv.
Efterfølgende har jeg nu set Peter Hjorths indlæg efter mødet 27.02.25 angående naturnationalparken. Desværre kunne jeg ikke selv være der, men kan jo så læse mig til de vigtigste punkter.
Jeg savner at nogen med andre meninger kommer med deres input. Hvor er alle de mennesker der elsker at komme på Kalvebod Fælled – på cykel, med barnevogn og hund eller på gå-ben – henne i debatten?
Hvem skal nu hegnes ind: mennesker eller dyr? Man forestiller sig vel ikke at man skal kunne færdes frit mellem elge og bisoner? Så stort er arealet jo trods alt heller ikke.
Jeg er bestemt ikke imod forandringer og nye tiltag, men jeg synes man skal tænke sig om en ekstra gang inden man inviterer til en turistattraktion for op mod en million mennesker årligt, som det bliver nævnt. En hel anden sag er stormflodssikringen, som jeg håber fagfolk tager sig af.
Det var lidt et pessimistisk indlæg, men her kommer det positive. Der er gode tegn på forår. Jeg har cyklet ind til byen uden handsker og jeg har samlet liggestolen til terrassen.
Mine anemoner er dukket op gennem mosset – og de dorthealiljer jeg har bragt hjem fra Ringkøbing gennem et par år, har endelig vist sig som overlevere og står og blomstrer fint.
De sidste par år har jeg ikke haft den blå anemone, men sidste sommer opdagede jeg lige pludselig et par af de karakteristiske kløverlignende blade inde under hækken – det var en lille ny frøplante. Den fik straks en markeringspind, og så har jeg ellers ventet spændt på om den ville blomstre i 2025.
Desværre ser det ikke ud til at mine misteltenfrø fra efteråret har sat sig fast – nogle er bare blæst eller regnet væk, og de tre der er tilbage på æbletræet ser unægtelig tørre og døde ud. Bedre held næste gang…
Kom nu ud og nyd foråret, og nyd at vi kan færdes frit og høre lærkekvidder og vibens vib-vib over Fælleden. Fælleden er bestemt ikke ”spild af gode arealer” – men et unikt område.
Se fotogalleri: Før musen henover billedet og tryk på pilene:
