Vildthegnet er på vej ned

Siden forrige århundrede har Kalvebod Fælled været indhegnet. Men det slutter snart. Imens nogle ærgrer sig, er andre glade for den fri adgang mellem by og natur.

Omkring første juni begynder nedtagningen af trådhegnet langs med Promenaden i Ørestad Syd. Hegnet står cirka 2 meter inde på fælleden, og blev sat op af By & Havn, da Ørestad Syd skulle anlægges.  I forvejen var hele Kalvebod Fælled indhegnet. Ikke af hensyn til dyrene på fælleden, men af hensyn til menneskers sikkerhed. Fælleden på Amager var nemlig militært skydeområde.

Men nu er Ørestad Syd snart færdigbygget, og By & Havn har ikke længere brug for indhegningen. Samtidig er Kalvebod Fælled blevet en del af Naturpark Amager, og her mener Naturparkrådet, at hegnet omkring naturen ikke tjener noget formål længere.

“Naturstyrelsen har – efter at sagen i flere omgange har været drøftet med Naturparkrådet – besluttet at hegnet skal væk. Man ønsker at Naturparken skal være åben og tilgængelig for gæsterne. I stedet for hegnet, vil der blive sat nogle træpæle op på strækningen ud for Kalvebod Fælled Skole, som markerer overgangen fra by til natur,” forklarer skovfoged Sven Norup fra Naturstyrelsen.

Nedtagningen af hegnet kommer til at ske til sommer. Dog etableres der en frist og et hegn helt oppe ved Nordre Fælled Kvarter, for at forebygge, at dyr forvilder sig ned på Øresundsforbindelsen.

This describes the image
“Efter flere års debat om det her, er det nu sikkert at Naturpark Amager skal være et sikkert sted for vores sjældne vadefugle, men ikke have større, vilde dyr. Vil man se på dyr, må man tage i Dyrehaven. Vil man se på fugle, kan vi tilbyde et af de bedste områder i Nordeuropa,” siger Sven Norup.

Langt færre dådyr
Hegnet omkring Kalvebod Fælled har aldrig været et rigt vildthegn, det er bygget for at holde mennesker ude, ikke for at holde bestemte dyr inde. Men i mange år har det alligevel betydet, at Kalvebod Fælled har kunnet have en bestand på op til 800-900 dådyr. Dådyr færdes i flokke, og hegnet gjorde at dådyrflokke ikke søgte ud i bykvarterer eller på veje i jagten på føde. Når det bliver vinter, er der nemlig mangel på græs og andet føde for dyrene, og en del af dem er da også blevet nedskudt hvert år for at holde bestanden nede.
“Naturstyrelsen har nu reguleret dådyrbestanden helt ned til omkring 200-250 dyr. Vi vurderer at den bestand vil kunne finde nok føde længere inde på fælleden, så de ikke søger  ud mod fælledens grænser fordi at de sulter,” forklarer Sven Norup.

This describes the image
“Naturstyrelsen har nu reguleret dådyrbestanden helt ned til omkring 200-250 dyr. Vi vurderer at den bestand vil kunne finde nok føde længere inde på fælleden, så de ikke søger  ud mod fælledens grænser fordi at de sulter,” forklarer Sven Norup.

– Og ingen bisonokser
Kalvebod Fælled har i mange år været et omstridt stykke land for naturelskere, friluftsfolk, ornitologer, cyklister og mange andre brugere af naturomådet. For eksempel har tilhængerne af ‘rewilding’ ønsket at Naturpark Amager skulle rumme flere og større dyr. Så sent som i 2018 sendte Naturstyrelsen en driftsplan i høring, hvor en af tankerne var at udsætte 30-40 stykker kronvildt på Kalvebod Fælled. Idéen blev dog ikke godkendt i Miljøministeriet.
Ornitologer og andre fugleelskere har i mange år kæmpet for, at Kalvebod Fælled først og fremmest skal være et fuglereservat. Det betyder at vegetationen skal være helt lav, så området kan være et perfekt hjemsted for vadefugle, hvoraf mange er fredet.

This describes the image
Langt færre dådyr Hegnet omkring Kalvebod Fælled har aldrig været et rigt vildthegn, det er bygget for at holde mennesker ude, ikke for at holde bestemte dyr inde. Men i mange år har det alligevel betydet, at Kalvebod Fælled har kunnet have en bestand på op til 800-900 dådyr.

Nej til Naturnationalpark
Da de 9 nye naturnationalparker sidste år skulle udpeges i Danmark, kom Naturpark Amager ind som det område, flest mennesker foreslog som naturnationalpark. Dvs. en indhegnet park med vild natur og vilde dyr.
Men Miljøminister Lea Werdelin (S) skar igennem efter rådgivning fra Naturstyrelsen, og sagde nej. Tanken om en naturnationalpark med flere vilde dyr på Amager ser ud til at være lagt i graven.

Højt eller lavt græs
Begrundelserne er flere. Dels er fælleden et vådområde, hvor klovbærende dyr har svært ved at finde et tørt leje om vinteren. De har heller ikke nok føde, med mindre man lader græsset gro på flere store områder. Men det vil gøre at de fredede fuglearter vil forsvinde, for de lægger rede på jorden, og vil kun bo på steder, hvor vegetationen er helt lav, så de kan holde øje med eventuelle farer.
“Så efter flere års debat om det her, er det nu sikkert at Naturpark Amager skal være et sikkert sted for vores sjældne vadefugle, men ikke have større, vilde dyr. Vil man se på dyr, må man tage i Dyrehaven. Vil man se på fugle, kan vi tilbyde et af de bedste områder i Nordeuropa,” siger Sven Norup.

Hegnet mod syd?
Der er også planer om at nedtage hegnet syd for søen i Ørestad Syd. Når der ikke længere er hegn vest for Ørestad, giver det heller ikke mening at have det mod syd. Men beslutningen om hegnet langs med søen vil først blive taget senere i år.

This describes the image
Translate »