Vind billetter til håndboldlandskamp

Håndboldlandsholdet for herrer har lagt deres afgørende forberedelser til VM i Royal Arena. Her møder de Bahrain torsdag 9. januar klokken 21.00 og fredag 10. januar klokken 17.30.

Bahrain er mindre kendt som håndboldnation, men den lille ørkenstat har ikke desto mindre vist sig som en af de stærkeste nationer på det asiatiske kontinent med medaljer ved seks af de seneste otte asiatiske mesterskaber.

“Bahrain er fuldt på højde med Qatar og har en masse gode spillere faktisk, og en god fysik. Og så passer det os fint at få en ikke-europæisk modstander op til VM, hvor vi er i gruppe med både Algeriet og Tunesien, der spiller en anden type håndbold, end vi er vant til at møde”, siger landstræner Nikolaj Jacobsen, der glæder sig til at spille landskampene foran et veloplagt publikum i København:

“Jeg er glad for, vi får lov til at spille på hjemmebane i vores optakt til VM. Det er faste og gode rammer, som vi kender. Så det bliver en rigtig fin optakt”, siger han.

Håndboldherrerne har mødt Bahrain fem gange og vundet alle indbyrdes møder. Senest ved VM i 2023, hvor Bahrain dog imponerede ved at spille sig videre fra det indledende gruppespil på en andenplads efter Danmark.

I samarbejde med Dansk Håndbold udlodder Ørestad Avis 2×2 billetter til kampen. Skriv til info@orestad avis.dk og svar på spørgsmålet:

“Hvor mange gange har Danmarks herrelandshold i håndbold vundet over Bahrain?” 

Skriv også navn og adresse, samt hvilken kampdag du ønsker billetter til. Vi skal have modtaget svar senest torsdag 12. december kl. 23.00. 

Der trækkes lod mellem alle indsendere, som har svaret rigtigt. Vinderne udloddes umiddelbart derefter. Billetterne sendes direkte fra Dansk Håndbold.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve