Det er hvidt derude – men nok ikke ret længe. Kyndelmisse har slået sin knude på vinteren
I dag er der nok ikke mange der ved hvad Kyndelmisse er – men den falder ifølge den religiøse kalender 40 dage efter Jesu fødsel. Og fra gammel tid var det samtidig markeringen af at halvdelen af vinteren var gået, og man tog varsel af det kommende vejr efter hvordan vejret var på denne dag.
Jeg kan ikke huske hvordan vejret var nøjagtig den 2. februar som er Kyndelmisse – men lige nu er det koldt derude, efter at måneden var startet våd og mild. Det pibler frem under hækken med vintergækker og erantis, så det er lidt ærgerligt med frost og sne lige nu.
Længere dage
Men vi kan jo ikke gøre noget ved det – vejret gør som det vil. Jeg ved også godt at det er godt for mange ting, bl.a. dræber det meget af det småkravl og insekter, der overvintrer i jorden, og jorden har også godt af en gang frost. Det er trods alt det naturlige kredsløb her på vores breddegrader.
Under alle omstændigheder kan vi glæde os over at dagene er blevet lysere i begge ender. I øjeblikket er dagen forlænget med ca 2,5 timer og det kan både ses og mærkes.
Lysfestival
Februar måned byder også på Copenhagen Light Festival. Her i vores bydel er der ikke mindre end fire installationer. Jeg har ‘Bamboo Light Construction’ tæt på, og den er rigtig fin, selv om det kniber lidt med at komme på afstand af belysningen fra omliggende boliger og boldbanen.
Solsorten er her
Når man går tur langs kanalerne kan man også fornemme, at ænder og edderfugle nyder de dage der er milde, og sidder og soler sig rundt omkring. Forleden havde jeg besøg af solsorten her i min hæk, jeg glæder mig til at den igen begynder at synge om morgenen – jeg synes næsten solsortesangen er lige så smuk som nattergalen.
Store Høj
Jeg blev inspireret af Nick Vikanders indlæg i avisen om Stor Høj Sø, og fik lyst til en tur derned, og blev igen glad overrasket – det er det bedste spot vi har her i området. Godt vi fik gangbroen genetableret.
Jeg er begyndt at kigge efter anemonerne i min krukke – de ligger fint under et tykt lag mos, men er klar til at bryde igennem, når der kommer sol og varme. Juleroserne skutter sig lidt i kulden, men lige så snart frosten er væk om dagen, så stritter de lystigt igen. Det er værre med de store knopper på hortensiaen, de kan ikke lide frosten, jeg er bange for de bliver nødt til at starte forfra igen.
Men ellers glæder jeg mig over solen og lyset som får træerne til at skinne – det er særlig birk og pil som får farverne frem i lyset. Selv om der ikke sker så meget, så er der jo alligevel forandringer hele tiden i naturen.
Se flere billeder i galleriet herunder (tryk på pilene):
