I et indlæg her i avisen skriver Peter Hjorth, at Ørestad står på et kritisk tidspunkt i sin udvikling, og at man skal erkende tidligere fejl for at kunne transformere Ørestad til en model for fremtidens byudvikling. Det er jeg enig i. Alting i Ørestad er ikke blevet som planen i 90´erne foreskrev.
Noget er blevet bedre, andet mangler stadig at komme i mål, og visionen har udviklet sig undervejs i takt med, at samfundets tanker har ændret sig, og at vi f.eks. alle er blevet klogere på bæredygtighed, fællesskaber og samarbejder, men én ting er sikkert – i By & Havn forsøger vi altid at forbedre byens udvikling i dialog med beboerne og virksomhederne.
Når man ser på København i dag, kan det være svært at forestille sig, hvordan byen så ud i 1980´erne. Præget af fraflytning, høj arbejdsløshed, langsom infrastruktur, en beskidt havn og dårligt vedligeholdte bygninger flere steder i byen. Det var på denne baggrund, at visionen om Ørestad opstod. En ny bydel, der skulle være med til at binde Øresundsregionen tættere sammen og være med til at give København en helt ny og miljøvenlig infrastruktur i form af metroen. Og den positive udvikling kom.
Ørestads planer er løbende blevet tilrettet, udviklet og diskuteret i dialog med borgerne og myndigheder. Det har bl.a. betydet, at der er kommet Royal Arena og flere skoler – og Byens Scene er godt på vej og vil være med til at skabe endnu mere byliv og kulturelle aktiviteter.
Da byggeriet af Ørestad begyndte i 90´erne var bæredygtighed ikke et begreb, som fyldte byudviklingen, som vi oplever det i dag, hvor ressourcegenanvendelse, klimapåvirkning og ESG er blevet populære og vigtige begreber. Jeg tror næppe, at de oprindelige arkitekter bag Ørestad ville have forudset, at UN17-village blev bygget på spidsen af Ørestad, eller at ressourcerækkerne ville have genbrugsmateriale fra Carlsberg på facaderne og diskussionen, eller at diskussionen om fælleskabsorienteret og klimavenligt byggeri ville fylde så meget, som det gør i dag.
Effektiv metro og et stort shoppingcenter blev set som vigtige investeringer i Ørestad i 1990´erne. Metro bygger vi stadig, men ikke butikscentre, fordi de vanskeliggør livet for de små butikker i bydelen.
Vi er langt, men langtfra færdige
Vi kan se en generel tilfredshed med at bo i Ørestad i vores målinger og i særdeleshed en stor glæde blandt de mennesker, som kalder Ørestads mange virksomheder for deres arbejdsplads. Vi ser derudover en stor glæde og nærhed til de grønne områder, som bydelen er omgivet af. Her ligger Ørestads borgere langt foran vores undersøgelser af selvsamme i Nordhavn
Ørestad er vokset med stormskridt i de senere år. Faktisk bor der i dag mere end 30.000 borgere og det er klart, at det tager tid at skabe en bydel, der både er velfungerende og har byliv, men det skal være et Ørestads Byliv, som ikke er en kopi af andre bydele, men er skabt af Ørestads beboere og dem, der arbejder der.
Byens Scene er et godt eksempel på noget, som bliver særegent for Ørestad og som er sket på baggrund af beboernes ønske om mere kultur og liv i bydelens byrum. Her er By & Havn og en række større partnere gået sammen om en kunst- og arkitektkonkurrence, som skal resultere i tre byrum ved de store spillesteder i Ørestad; DR Koncerthuset, Bella Arena og Royal Arena, som tilsammen udgør det største koncertområde i Norden og som kommer til at få en musikfestival. Byrummene skal integrere kunst- og landskabsarkitektur og understøtte det gode hverdagsliv med mulighed for ophold og aktiviteter, og samtidig give koncertgæster en unik oplevelse, når de ankommer med metroen på vej til koncert eller et event.
Vi har derudover fokus på, sammen med Københavns Kommune, at levere mere kultur og idræt i de kommende etaper. By & Havn har solgt en stor grund til Københavns Kommune ved Vestamager Station, hvor Københavns Kommune har planer om, at der i fremtiden skal være boldbaner og foreningsaktiviteter.
I vores målinger kan vi se, at Ørestads beboere føler, at det nemmere at leve et bæredygtigt liv i Ørestad end i resten af København, så jeg deler ikke Peter Hjorths opfattelse af at bæredygtighed skulle være fraværende i Ørestad. Snarere tværtimod.
Og vi arbejder på for at få de sidste lokalplaner godkendt i Københavns Kommune, så vi kan færdiggøre de sidste lommer af Ørestad, så der bliver plads til mere detailhandel og daginstitutioner, som Peter Hjorth efterspørger.
Derudover har By & Havn været initiativtager og er fast medlem af ØICC, der er et samarbejde mellem offentlige aktører, private aktører og uddannelsesinstitutioner, som skaber sammenhæng i erhvervslivet i Ørestad og sikrer, at der er netværk og virkelyst mellem de mange erhvervsinteresser og firmaer i bydelen.
Vi har megen borgerinddragelse i form af gåture, events, workshops, borgermøder etc. Det gør vi for at sikre os, at Ørestads borgere bliver hørt og inddraget i udviklingen af byen, så vi bedst muligt kan være med til at løfte de behov, der er.
Det er ikke altid, vi kan levere på ønskerne, men vi tager dialogen og bliver hele tiden klogere og bedre. En ting kan jeg love: Vi gør alt, hvad vi kan for at gøre Ørestad til en levende og bæredygtig bydel. Og de næste års planer og projekter er vigtige for Ørestad.
Af Gorm Gunnarsen, skoleordfører for Enhedslisten i Københavns Borgerrepræsentation. Som medlem af Børne- og Ungdomsudvalget har jeg den seneste uge...
