World Cleanup Day

Den 16. september 2023 er det World Cleanup Day, hvor millioner af mennesker verden over rydder op, og De kan være med.

Mødestedet er ved Amager Miljøpunkts telt på Amager Strand på græsstykket tæt ved Øresund st. kl. 10.00, hvor Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen skyder dagen i gang med en åbningstale.

Derefter er der aktiviteter for både børn og voksne. Hovedaktiviteten er selve skraldeindsamlingen som foregår både til lands og til vands. Der vil nemlig være kajakker fra GreenKayak til rådighed. Kajakkerne kan bookes på forhånd på bookings.greenkayak.org.

Der vil også være koncert med Økobandet og workshops hvor man kan sit eget instrument af skrald, mens Klanglys Trio spiller i baggrunden. Miljøpunkt Amager byder på en gratis varm drik fra ‘Kaffe På Hjul’ og Lidl har doneret snacks og frugt. Der er grabbers, poser og poseholdere til låns i teltet.

World Cleanup Day 2023 skraldeindsamlingen på Amager Strand er arrangeret i et samarbejde mellem Plastic Change, Miljøpunkt Amager, Naturcenter Amager Strand, Den Blå Foreningsby, Copenwater, Ren Kærlighed til Amager og Prøvestenens Natur- og Fritidsforening.

Find andre World Cleanup Day skraldeindsamlinger på worldcleanupday.dk.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel

Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »